Den 24. august 2021 udgav Videnskab.dk artiklen “Tusindvis af danskere selvmedicinerer sig med illegale cannabisprodukter“, der næste dag fik rettet den misvisende overskrift til “Tusindvis af danskere selvmedicinerer sig med cannabis”.
I artiklen beskriver journalist Anne Ringgaard det danske marked for cannabisprodukter på måde, som vi har meget svært ved at genkendte, samt drager en række forkerte konklusioner på baggrund af en ny dansk undersøgelse af 2.841 danskere, der bruger forskellige former for cannabis mod forskellige fysiske og psykiske lidelser.
Det største Europæiske studie af cannabis som erstatning for receptpligtig medicin til dato, men baseret på 2018-data
Undersøgelsens primære formål var, at undersøge i hvilket omgang medicinsk cannabis blev brugt som erstatning for receptpligtig medicin blandt danske brugere af medicinsk cannabis.
Den danske underøgelse fandt sted i tidsrummet 14. juli til 1. november 2018 og resultaterne har altså været længe undervejs.
Den danske undersøgelse er ifølge forskerne det største Europæiske studie af cannabis som erstatning for receptpligtig medicin til dato, samt det første til at undersøge forskellige typer cannabis som erstatning for forskellige typer af receptpligtig medicin.
Effekter og bivirkninger af at anvende cannabis som erstatning for receptpligtig medicin
Knap 83% af respondenterne oplevede, at cannabis var mere effektiv i behandling af deres sygdomme, end receptpligtig medicin, mens godt og vel 3% foretrak receptpligtig medicin fremfor cannabis.
Adspurgt om bivirkningerne af at anvende cannabis som erstatning for receptpligtig medicin oplyste 1.5% af respondenterne, at medicinsk cannabis havde flere bivirkninger end tilfældet var med receptpligtig medicin. Omvendt oplyste hele 93.4% af respondenterne, at cannabis havde samme eller mindre bivirkninger end receptpligtig medicin.
Undersøgelsens resultater ignoreres og fordrejes af Videnskab.dk
Indledningsvis er det værd at bemærke, at danske medier normalt konkluderer meget skråsikkert på ændringer i meningsmålinger fra Gallup m.fl. der med en decimals nøjagtighed forudsiger 12 politiske partiers opbakning ved et kommende Folketingsvalg baseret på 1000-1600 respondenter.
Men når 2.841 valide respondenter indsamles igennem et 15-minutters spørgeskema og så klare resultater fremkomme, så fokuserer journalisten fra Videnskab.dk meget overraskende på, at kritisere undersøgelsens design, konklusion og forholder sig ikke til resultaterne.
Det mest oplagte eksempel på journalistens bias var den oprindelig misvisende overskrift på artiklen. Det er desværre mere reglen, end undtagelsen, at Videnskab.dk efterfølgende må ændre på offentliggjorte artikler omkring cannabis og medicinsk cannabis.
Det fremgår ikke tydeligt af artiklen, at mediet i 2021 modtager økonomisk støtte fra bl.a. Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden m.fl.
Det må antages at være forklaringen på, at samtlige artikler til dato på Videnskab.dk omhandlende cannabis og medicinsk cannabis er aldeles kritiske, usaglige og behæftede med en række fejl.
Undersøgelsesdesignet er godkendt
Forskerne Sinikka L. Kvamme, Michael M. Pedersen, Kristine Rømer Thomsen samt Birgitte Thylstrup har offentliggjort deres undersøgelsesdesign, indsamlingsmetode, filtrering og rensning af data, analysemetode, etiske overvejelser m.m. Som det er god skik i forbindelse med undersøgelser og forskning så sammenholder de undersøgelsens resultater med ovenstående og konkluderer tre begrænsninger. For det første, så er respondenterne af naturlige grunde udvalgt blandt brugere af cannabis, som alt andet lige må antages at være positiv indstillede overfor cannabis fremfor receptpligtig medicin, hvorfor undersøgelsen ikke er repræsentativ for samtlige danskere, der anvender cannabis. For det andet, så kræver spørgeskemaet internetadgang samt kendskab til online spørgeskemaer.
Journalist Anne Ringgaard vælger ikke at kommentere på undersøgelsesdesignet eller endda at gå i dialog med en af de fire danske forskere i undersøgelsen. I stedet vælger journat indrage en anden forsker Nanna Brix Finnerup og bruger hende til at kritisere undersøgelsesdesignet med argumenter som: “Folk, som har forsøgt sig med medicinsk cannabis, men som ikke har fået noget ud af det, eller som har fået bivirkninger, er nok mindre tilbøjelige til at opdage undersøgelsen og svare.” Finnerup bringer ikke ny viden til torvs, men anvendes til at skabe usikkerhed om undersøgelsens resultat med postulater om, at fordi folk er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, så er undersøgelsen ikke repræsentativ.
Journalisten forholder sig ikke kritisk til disse argumenter. Hun vender dem ikke med de fire forskere, der har brugt tre års arbejde på undersøgelsen. Hun sætter derimod en tyk streg under usikkerheden og bruger en stor del af artiklen på at kritisere resultatet under overskriften “Undersøgelsen er ikke repræsentativ”.
Cannabisprodukterne er for langt størstedelens vedkommende regulerede
Journalisten glemmer at forholde undersøgelsens resultater til en simpel tidslinje for reguleringen af cannabisprodukter i Danmark og Europa.
Bekendtgørelsen om euforiserende stoffer blev ændret pr. 1. juli 2018. Ændringen har medført, at der er indført en grænseværdi, der gør det muligt at producere og forhandle cannabisbaserede produkter, som indeholder højst 0,2 % THC, uden at det vil være i strid med bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
I 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark. Lægerne har ingen pligt til at udskrive medicinsk cannabis – og der gik forholdvis langt tid, inden lægerne følte sig trykke ved udskrive medicinsk cannabis og en stor del af de danske læger mangler stadig den nødvendige viden omkring denne type af produkter.
Den danske underøgelse fandt sted i tidsrummet 14. juli til 1. november 2018. Undersøgelsen fandt sted blot 13 dage efter lovændringen er det naturligt, at undersøgelsen ikke går i dybden med lovligheden af produkterne i undersøgelsen.
Det er altså helt naturligt, at der i denne periode i 2018 var en langt større del af respondenterne, der ikke havde fået udskrevet en recept på medicinsk cannabis produkter fra deres læge.
Journalisten konkluderer herefter forsimplet og forkert, at de 91% af respondenterne, der ikke har købt medicinsk cannabis hos lægen, må have købt produkterne på det illegale marked. Det er decideret vrøvl og dårlig journalistik.
I undersøgelsen og artiklen er der rod imellem begreberne cannabisolie (dækker alle former for olier udtrukket af cannabisplanten), CBD olie (defineret som indeholdende et THC-niveau under 0.2%) og THC olie (defineret som indeholdende et THC-niveau over 0.2%), men det fremgår tydeligt at undersøgelsens data, at 1.850 respondenter svarende til 65.1% anvendte CBD olie som erstatning for receptpligtig medicin. Disse produkter blev lovliggjort 1. juli 2018 og altså inden undersøgelsen blev foretaget.
Det er derfor skrevet imod bedre vidende, når journalisten under overskriften “Produkterne er uregulerede” skriver, at de fleste respondenter har købt cannabisprodukterne på det illegale marked velvidende, at ca. totredjedele af respondenterne har købt lovlige CBD produkter.
Cannabisprodukterne – og især CBD olierne – er mere sikre end receptpligt medicin udskrevet af lægen
Den kritiske journalist undlader bevidst også at forholde sig til, at undersøgelsen endnu engang bekræfter, at CBD produkterne er væsentlig mere sikre og med en langt mindre risiko for afhængig end såvel THC olier (kilde 1, 2, 3 og 4) samt receptpligtig medicin (kilde 5, 6 og 7).
Der er behov for mere viden – især hos lægerne
Det er bemærkelsesværdigt, at en så stor del af de 91% respondenter, der ikke har fået en recept på medicinsk cannabis hos lægen, alligevel har evnet at finde frem til produkter, der virker så godt for dem.
Man må alt andet lige antage, at såfremt de var blevet vejledt tiltstrækkeligt – eller f.eks. havde adgang til denne undersøgelses data omkring virkningen af forskellige typer cannabis på en lang række sygdomme – så havde væsentlig flere fundet frem til et bedre produkt til netop deres situation, hvilket samlet ville have øget antallet af respondenter, der har oplevet en positiv effekt af at erstatte eller supplere receptpligtig medicin med cannabisprodukter. fra undersøgelsens resultat på 83%.
Som Peter Christian Leutscher fra Klinisk Cannabis Forum nævner i artiklen, så er det Lægemiddelstyrelsens ansvar og opgave at sikre, at lægerne har en konkret behandlingsvejledning, som de kan støtte sig op af. Det er desværre ikke tilfældet i dagens Danmark, hvor ingen læger modtager struktureret undervisning i brug af cannabis som medicin, hverken på medicinstudiet eller på speciallægeuddannelsen. Det er den største udfording for at sikre at medicinsk cannabis i stigende grad bliver udbredt i Danmark.
Kilder
1: Englund A, et al. Can we make cannabis safer? The Lancet Psychiatry. 2017;4(8):643–8.
2: Iffland K, Grotenhermen F. An update on safety and side effects of cannabidiol: a review of clinical data and relevant animal studies. Cannabis Cannabinoid Res. 2017;2(1):139–54.
3: Colizzi M, Bhattacharyya S. Does cannabis composition matter? Differential effects of delta-9-tetrahydrocannabinol and cannabidiol on human cognition. Curr Addict Rep. 2017;4(2):62–74.
4: Chesney E et al. Adverse effects of cannabidiol: a systematic review and meta-analysis of randomized clinical trials. Neuropsychopharmacology 2020: p. 1–8.
5: Wiese B, Wilson-Poe AR. Emerging evidence for cannabis’ role in opioid use disorder. Cannabis Cannabinoid Res. 2018;3(1):179–89.
6: Gable RS. Comparison of acute lethal toxicity of commonly abused psychoactive substances. Addiction. 2004;99(6):686–96.
7: Grotenhermen F. Review of unwanted actions of cannabis and THC. In: Grotenhermen F, Russo E, editors. Cannabis and Cannabinoids: Pharmacology, Toxicology, and Therapeutic Potential. Haworth Press; 2002; p. 233–248.